Tildække af et hvidt slør

Igår besøgte jeg en Dame.

Jeg så hende faktisk en af de første dage her i Island, men det var såd’n lidt på afstand, men jeg synes hun var smuk, så jeg har gået og holdt øje med hende lige siden.
Som sagt en smuk Dame, lidt mystik, og lidt farligt.

Så igår besluttede jeg mig for at besøge hende, se hende lidt bedre an, og om muligt bestige hende. Det var jo lørdag.

Jeg kørte ud til hende, lagde mig for hendes fod, så op langs hendes smukke former og fortalte hende min plan.

Hun spillede Hard To Get, og fortalte mig straks, at det ikke var alle som fik lov at kommer helt op.
Men jeg havde pakket lidt sikkerhedsudstyr med til lejligheden, så selvtilliden fejlede ikke noget.

Jeg begyndte at charme mig ind på hende, bevæge mig roligt op ad, og med passe intervaller stoppede jeg, fik hjerte i ro igen mens jeg slugte hendes skønhed.
Jeg var bjergtaget.

Som jeg nærmede mig målet blev hun lidt skarpere i kanten, og jeg begyndte at forstå, hvad hun mente at det ikke var alle som fik lov at komme helt tæt på hende.

Mit første forsøg fejlede, og jeg kunne godt mærke at jeg var på glatis.
Så jeg bakkede lidt. Træk mig lidt tilbage, hvilket heller ikke var en hel ufarlig manøvre med sådan en skønhed. Hun kunne jo blive fornærmet.
Da jeg lige havde sundet mig lidt prøvede jeg igen, men denne gang fra en anden vinkel. Det var heller ikke ufarligt, men min taktik lykkes, og jeg havde hende i min hule hånd.
Men det var kun halvvejs. Jeg havde charmet mig ind på hende, hun var min, og nu manglede jeg bare det sidste stykke førend jeg havde besteget hende helt.
Nu bevægede jeg mig stille og roligt frem. Tomme for tomme. Hun var våd, glat og skinnende. Nogengang bevægede jeg mig i små ryk, andre gange hurtigere. Nær klimaks cirklede jeg lidt for at finde punktet. Det var det, jeg har besteget hende.

Hertil morgen kan jeg så sidde med min kaffe og se hvordan hun stråler.
Smuk som første gang jeg så hende, som hun ligger der i sit silkehvide dække og stråler i solen.