Køernes forårsfest

Idag var det Økodag. Køernes forårsfest, og vi var med.

Jeg har taget min datter med ud på Knebberhedegaard ved Bjerringbro til Økodag.

Det er en stor dag for køeren som kommer på frisk græs. Jeg vidste godt at der kunne komme mange gæste, men jeg havde ikke regnet med at det var så stort et tilløbstykke.

Der var nærmest kø fra landevejene og til gården ad den lange grusvej.

alle gæsterne blev mødt af glade familiemedlemmer, venner og medarbejder af Knebberhedegaard, som uddelte økodag madkasser til børn under 10 år, samt viste bilerne ind på en græsmark hvor vi kunne parkere vores biler.

På gården var der små traktorer med lad, som børnene kunne køre gulerødder i op til køerne, så de kunne få en godbid eller tre før de skulle på græs. Børnene var glade og køerne tog glædelig imod gulerødderne med kyshånd, eller skulle jeg sige en lang tunge.

Der var smagsprøver på diverse øko-produkter, men køen var så lang at jeg ikke fik smagt på nogen af alle de dejlige lækkerier.

Da klokken nærmede sig 12 var det på tide at finde et godt sted hvorfra vi havde et godt udsyn til når køerne kommer ud på græs. Jeg fandt et godt sted. Ude midt på marken.

De fleste af gæsterne var bag en afskærming, men vi var nogle stykker med kameraer som placerede os ude på marken så vi kunne få nogle gode billeder.

Køerne kom, og jeg satte mig ned på hug. Idet jeg gøre det, så jeg ned på mine bukser og opdagede at jeg havde taget de røde bukser på. Hmm.

Nå men køerne kom i fuld firspring, danser og svanser, og var rigtig glade. Støvet stod op omkring dem, og det var et fantastisk syn.

Ude midt på marken lå en mand med sit kamera og fik garanteret nogle gode billeder nedefra.

Køerne kom her og så nærmere på os med kameraer. Jeg må sige, han var hel cool. Selvom der var en hel flok køer omkring ham blev han liggende og vidste at køerne ikke ville træde på ham eller lave en dans på roser (hvor han var roserne). Jeg var knap så co. Jeg blev dog hvor jeg var, men når køerne kommer for tæt på, pegede jeg kameraet på dem og skød løs. Det fik dem til at stoppe.

Som det sidste inden vi kørte igen, fik jeg lige nogle billeder af de tomme og forladte stalde.